R O L L I N G E R

læsevanskeligheder læsning ordblind robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Børn er fantastiske, og børn er forskellige! Nogle børn passer ind i de kasser, lærere og pædagoger er uddannede til at tage hånd om i forbindelse med pædagogiske aktiviteter og undervisningen, men i forbindelse med inklusionskravet i de danske skoler og institutioner støder lærerne og pædagogerne indimellem på de børn, som ikke passer ind i de kasser, der rangerer indenfor det såkaldte normalområde. 

Vi taler i dag om børn i henholdsvis den høje og den lave ende af skalaen - gifted children samt de børn, der tidligere kom på specialskolerne pga. forskellige funktionsnedsættelser og/eller kognitive vanskeligheder af enten personlig eller social karakter.

Personligt mener jeg, at tanken om at inkludere flest mulige børn i de ordinære skoler og institutioner er smuk, da alle børn naturligvis skal have lige muligheder, men mit speciallærerhjerte bløder, når jeg gang på gang hører grufulde beretninger om fx børn med vanskeligheder indenfor autismespektret, børn med ADHD, højt begavede børn m.m., som skal kunne indgå på lige vilkår med de øvrige knap 28 elever i klasserne. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke udfordringer disse børn (for slet ikke at glemme forældre og lærere, der ikke er uddannede til at imødekomme disse børns særlige forudsætninger) bliver konfronteret med hver eneste dag i en skole, der er under kolossal forandring i disse tider med ny arbejdstidsaftale, skolereform, inklusionskravet m.m.

robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

De stressede børn

"Tilpas forstyrrelse" taler vi ofte om i lærerkredse, men i disse tider med mange forandringer i skoleverdenen og et stadigt stigende tempo i samfundet i det hele taget kan man vist godt slå fast, at nutidens børn oplever "maksimal forstyrrelse" - hvert femte barn er i følge Stressforeningen berørt af stress - og antallet er stigende... Og stress kan ALDRIG være barnets ansvar!

R O B U S T H E D

læsevanskeligheder læsning ordblind robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Hvordan skaber vi de bedste betingelser for robusthed?

De bedste betingelser for robusthed i børnehøjde opstår, når vi skaber rum for hele følelsesregisteret – og lærer vores børn at håndtere alle følelser på en hensigtsmæssig måde. Dernæst handler det om at skabe fællesskaber – det er de voksnes (forældre, pædagoger, lærere etc.) ansvar at hjælpe børn til at skabe positive læringsfællesskaber, hvor de kan udvikle personlige og sociale kompetencer. Robusthed opstår ikke, hvis vi passer for meget på vores børn – som de nærmeste voksne må vi hele tiden balancere imellem kærlighed og tydelige krav, og det er vigtigt at have for øje, at al udvikling kræver modstand, så vejen til robusthed indeholder også det nødvendige ubehag.

 

Læs min artikel på sund-forskning: http://sund-forskning.dk/artikler/robustheden-er-over-os/

 

læsevanskeligheder læsning ordblind robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Det handler om børnene!

 
I min optik gør mange forældre det bedste, de har lært, så deres børn kan vokse op i trygge rammer, og når alt kommer til alt, er det vi forældres eget valg, hvorvidt vi vælger at gå ned i tid eller ej i de vitale børneår, men virkeligheden er desværre også sådan, at flere og flere voksne på arbejdsmarkedet oplever chefer, som kun tænker på tal på bundlinjen og derfor måske helt har glemt, hvad det indebær at have småbørn – ikke fordi cheferne er ”onde”, men fordi de (måske) også mærker et pres oppefra. Arbejdsdagene bliver længere og længere for de voksne – og børnene, der skrues fortsat på normeringerne fra vugge til krukke, og skoledagene behøver jeg ikke at kommentere yderligere på... Hvem er det, vi gerne vil gøre tilfredse – os selv, vores chef eller politikerne? Og hvad får samfundet egentlig ud af, at vi fuldstændig overser/lukker øjnene for, at vores små (kommende) samfundsborgere i flere og flere eksperters optik ligefrem tager skade af de lange dage i institutionerne?
 
Jeg ELSKER mine rollinger, og jeg betaler i dag mange penge hver måned for at gå ned i tid, så jeg har mulighed for at hente mine børn, så de ikke skal sidde som de sidste hver eneste dag, men det ærgrer mig, at det skal være nødvendigt at ”gå ned i tid”, fordi man får børn. At få børn er (nok) mere naturligt end det er at gå på arbejde, så hvorfor ikke vende bøtten og indføre særlige arbejdstidsregler for småbørnsforældre i stil med vores barselsordning, det mindsker stress, som koster MANGE penge, og det skaber bl.a. en masse muligheder for at få gode mennesker, der fx er havnet på kontanthjælp, i praktik og evt. job – lur mig, om ikke dette lønner sig på bundlinjen på den lange bane.
 
Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, og tanken om folkets skole gør mig stolt, og jeg tager hatten af for alle jer, der knokler derude, men der er da væsentlige grunde til, at jeg har valgt at sende mine egne rollinger i en friskole og fribørnehave med fornuftige normeringer, højt til loftet og en høj grad af medindflydelse som forælder. Her forpligter man sig på fællesskabet, og man påtager sig et medansvar som forælder.
 
Herunder følger en kronik, hvor afsættet er et andet end mit, men det handler om børnene – det handler om BØRNENE!
 
børnemassage læsevanskeligheder læsning ordblind robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Rør ved mig!

Jeg har alle dage været stor tilhænger af berøring, og vi kommer ikke udenom, at vi lever i en tid, hvor berøring også kan være forbundet med ubehageligheder, der ikke hører til imellem børn og voksne, men det bekymrer mig, at angsten for at blive fejltolket fx i daginstitutionerne i en længere periode har medført, at børnene fx ikke må sidde på skødet af personalet. Jeg bryder mig ikke om, at berøring bliver gjort farligt, da det potentielt kan gøre det så uundværlige relationsarbejde imellem den professionelle voksne og børnene kunstigt og utrygt. 

Mange af mine kursister og klienter er decideret hudsultne, hvilke i min optik kan være en væsentlig årsag til, deres ofte psykosomatiske problematikker. Hvis jeg ikke havde fået et ærligt knus i ti år, ville jeg også få ondt i maven.

 

Herunder følger link til min artikel på sund-forskning.dk: 

http://sund-forskning.dk/artikler/hold-fri-og-ror-ved-mig-om-sund-beroring-og-deraf-ro-mere-glaede-og-maske-klogere-born-i-en-hektisk-samtid/.  

R A M M E V I L K Å R

PAS-test læsevanskeligheder læsning ordblind robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Der er bare IKKE godt nok!

Tænk engang hvis jeg kan hjælpe dig og dit barn til at få en mere tålelig skolegang, fordi jeg har den specialpædagogiske know(ing) how til at klæde de voksne (lærere, pædagoger, forældre m.fl.) omkring barnet på til at håndtere lige netop dit barns behov og forudsætninger i læringsøjemed.  

Og tænk engang hvis der tilmed er mulighed for at søge tilskud til den hjælp, jeg kan tilbyde.

Flere og flere børn bl.a. børn med autisme lider af decideret skolevægring og/eller skoleangst, hvor børnene bryder sammen, hvis forældrene insisterer på, at de skal af sted i skole. Børnene kan hverken motiveres eller fysisk flyttes til at tage i skole. Der er sket en tydelig stigning i antallet af børn, der er kede af skolen, og den dårlige trivsel har store konsekvenser for børnene. Flere forældre oplever, at deres børn får mavesmerter, kvalme, stress, angst og selvskadende adfærd, og i stedet for at fokusere på den rummelige skole med rammevilkår, der har blik for det vigtige relationsarbejde, er der desværre en stigende tendens til, at forældrene, som i forvejen er stressede, får skylden for, at deres børn ikke vil i skole, og curlingopdragelse skal altså bare ikke være modsvaret til alt – det er bare IKKE godt nok!

Når der i børnehøjde opstår mistanke om, at et barn har brug for hjælp, bliver barnet typisk henvist til skolepsykologen – PPR, og her debuterer barnet på sin første venteliste. Der er ventetid på alt – fra undersøgelsen ved PPR til indkaldelse og udredning i sygehusregi. Ofte er den efterfølgende indsats ikke koordineret, og der er igen ventetid. De pårørende sidder tilbage med følelsen af at være kastebold uden at vide, hvem der har ansvaret for den videre indsats. Det er IKKE godt nok!

Udbrændte lærere flygter fra grundskolen, fordi der ikke er den nødvendige tid og ro til at gøre arbejdet godt nok. Stress sender lærere på invalidepension. Antallet af lærere, der forlader jobbet som varigt uarbejdsdygtige pga. stress, er vokset eksplosivt de sidste 12 år – det er heller ikke GODT nok!

Jeg BRÆNDER for trivsel og læring, og jeg kan har omsider fået grønt lys til at bruge mine kompetencer i børnehøjde, så længe det ikke konflikter med min funktion i den kompenserende voksenspecialundervisning.

Jeg kan ikke garantere, at du undgår ventetid, og jeg kan ikke garantere, at din hjemkommune bevilger tilskud, men jeg er som selvstændig konsulent langt mere fleksibel end det, du og dit barn (måske) er vant til, og hvis jeg kan være med til at genskabe skoleglæden og livsappetitten hos dit barn, er det en fornøjelse i sig selv – det var derfor, jeg i sin tid valgte at blive skolelærer – og det et GODT nok for mig.

Klik her, hvis du vil vide mere: http://www.robusterollinger.dk/pas-test

                                                   Kærlig hilsen Lise

R Ø D D E R

robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Robuste Rødder

Bare fordi man bliver lidt ældre, behøver livet ikke at blive lettere - tværtimod! De fleste af os kan huske, hvor svært det kunne være, da vi var i puberteten - de fleste af os var ranglede, trætte og bebumsede, og tiden var præget af voldsomme og indimellem uforklarlige humørsvingninger.

Som voksen fandt jeg senere ud af, at det er HELT NORMALT, sådan som jeg i perioder kunne føle mig som teenager, men det er de færreste teenagere, der får den melding, da en teenagers forældre med god grund måske helt glemmer, at de selv har været bundhysteriske engang.

Faktum er, at teenagerens hjerne er under ombygning på niveau med et spædbarns, og derfor har hjernen rent faktisk brug for al den søvn, kroppen efterlyser, herudover er kroppen smækfyldt med hormoner, hvilket kan forklare de ovennævnte uforklarlige humørsvingninger. 

Een ting er, at kroppen og psyken ter sig tosset, imens man er under ombygning i teenageårene, een anden er, at kravene til nutidens teenagere er støt stigende. I dag skal man meget tidligt have en klar vision, hvad angår uddannelsesplaner, og så gør det heller ikke noget, hvis man har det smukkeste smil på selfien, de nyeste gadgets m.m. - altsammen elementer, der for manges vedkommende bevirker, at de unge knækker sammen med angst eller depression som følge af længerevarende aktiv stress - hver fjerde teenager føler sig stresset ifølge Stressforeningen. 

Men jeg har en meget klar fornemmelse af, at det ikke bare er et stadig stigende forventningspres, der fælder de hormonfyldte teenagere - omgivelserne og i særdeleshed vi voksne har et ansvar. I forbindelse med mit arbejde med unge mennesker oplever jeg mange unge med brutale lig i lasten, men jeg oplever flere og flere unge, som måske ligefrem kunne have haft nemmere ved at håndtere livets op- og nedture, hvis de igennem deres opvækst havde været mødt af tydelige voksne med tydelige forventninger, klare regler og faste, men trygge rammer. Den står for egen regning, men jeg har en teori om, at flere og flere unge går ned med stress, angst og længerevarende depressioner, fordi de ganske enkelt ikke har lært at håndtere modstand - enten fordi de voksne (forældre, lærere, pædagoger m.v.) omkring dem har haft for travlt med at realisere sig selv/tage sig af alle de andre børn qva hovedløse normeringer og derfor ikke har haft tid til børnene og måske ligefrem har givet efter i stedet for at stå fast pga. manglende overskud - eller i den helt anden boldgade, fordi de voksne har nurset deres børn og fjernet enhver form for modstand på deres vej af ren og skær kærlighed, men misforstået kærlighed.

Alt med måde - trygge rammer, men tilpasse udfordringer må der til - og curling hører vist kun til ved vinter-OL.

 

robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Stressede unge tager præstationsfremmende midler - og ekspert(er) anbefaler hjertemedicin

I dagspressen har man længe kunnet læse, at flere og flere unge føler sig pressede ud i at skulle tage præstationsfremmende medikamenter fx Adhd-medicin for at kunne udholde den stress, der i flere og flere unges tilfælde er forbundet med det at skulle gå op til eksamen. Forleden kunne man tilmed høre en ekspert udtale sig om, at det giver god mening at give børn og unge hjertemedicin, hvis de er nervøse for eksamen. Denne udvikling bekymrer mig naturligvis, og jeg mener, at vi voksne har et ansvar for at hjælpe vores børn og unge mennesker til at udholde det pres og det ubehag, der i manges tilfælde er forbundet med at gå til eksamen, og vi har som samfund et ansvar for at justere det alt for store præstationsræs, alt for mange børn og unge oplever i dag ❤

Læs mere

RODEHOVEDER

robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Rod i hovedet

Når Stressforeningen estimerer, at hvert femte barn er berørt af stress, hver fjerde teenager føler sig stresset, at hver fjerde voksne dansker er berørt af stress dagligt, og at det forringer deres livskvalitet væsentligt, må vi een gang slå fast, at der er rod i hovedet, og vi må som samfund gøre noget andet, end det vi gør lige nu.

Idealisten i mig mener straks, vi må reformere samfundet og gøre det fordelagtigt for småbørnsfamilier at arbejde mindre, så vi på den facon måske ligefrem mindsker antallet af børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, men det ville jo også kræve, at vi helt droppede skærmtiden med vores smartphones, ipads m.m., og det er en helt anden snak.

Realisten i mig forholder sig til den barske kendsgerning, at samfundets krav og forventninger blot stiger i takt med, at børn, unge og voksne bliver mere og mere berørte af stress, og hvis målet er, at vi kommer stressen til livs og gør noget andet, end det vi gør lige nu, finder jeg det kun rimeligt, at vi sætter målrettet ind for at lære vores børn og unge at håndtere modgang, stress, angst og hvad der ellers hører med i et samfund, der konstant er i forandring. 

 

robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Fra rod til ro - indeni

Der findes mange veje til ro, og vejene er lige så mangfoldige, som vi mennesker er forskellige. Søvn, bevidsthed om kostvaner, berøring samt forskellige teknikker til bevidst nærvær bl.a. mindfulness betyder alverden for mine kunder, min familie og jeg.

Læs mere

R E J E K Æ L L I N G E R

robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Når mor bliver en Rejekælling

Vi kender helt sikkert et andet menneske, som på den ene eller den anden måde er berørt at stress, og det er bestemt ikke rart, når det er ens egne forældre, der er berørt.

De voksne omkring barnet spiller en stor rolle. Det gælder naturligvis især forældrene, men også andre nære voksenrelationer, som barnet er knyttet til. Som rollemodeller bærer de nære voksne et fælles ansvar for børns trivsel og sundhed. 

Børn lærer ved at efterligne og iagttage voksnes handlinger, vores livsstil og vores måde at håndtere vores liv (og stress) på. Hvis forældrene eller andre nære voksne lever et hektisk liv, skændes meget, er bekymrede, pressede eller stressede, så vil det uvilkårligt smitte af på børnene. Tag derfor hånd om din egen (stress)situation ved fx selv at lære at håndtere og forebygge stress.

 

( R O B U S T ) R O L L E M O D E L

robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Voksenansvaret

Vi voksne har ansvaret for, at vores børn lærer at navigere i det samfund, vi som forældre har valgt at få børn i.

Jeg mener ikke udelukkende, ansvaret kan lægges på forældrenes skuldre, da faktum er, at vores børn i gennemsnit bruger mange timer i institution om ugen - ja, man glemmer ofte at medregne transporttiden frem og tilbage fra jobbet, hvor vores børn også er sammen med andre voksne. 

I min optik må alle vi voksne omkring vores børn være os bevidste, hvor afgørende vores evne til at mentalisere, være nærværende, skabe ro, glæde, løse konflikter og meget andet er for vores børns trivsel, hvorfor det piner mig, at der fortsat justeres på normeringer, så de stakkels pædagoger skal løbe stærkere, lærerne brænder ud pga. manglende fleksibilitet, og forældrene afleverer deres børn trods hovedpine, feber og matte blikke af ren og skær angst for at miste jobbet.

Forleden spurgte min datter mig, da jeg efter en intens morgen med drøn på arbejdstelefonen og et hyr med at komme afsted på arbejde, så mine elever ikke skulle vente på mig: "Mor, elsker du dine elever mere, end du elsker mig?", hvorefter tårnene trillede ned ad hendes små kinder. Denne morgen var min datter absolut ikke parat til at give slip på sin mor, og hendes spørgsmål gik lige ind hos mig. Jeg var klar til at smide alt, hvad jeg havde i hænderne og tage hende med hjem, men valgte at berolige hende med ordene:"Mor, vil altid elske dig mest!", hvorefter jeg kørte på arbejde, som de fleste andre forældre.

Jeg er Speciallærer for udsatte unge mennesker med diagnoser som angst, stress, depression, ADHD, Aspergers, OCD osv. osv. - fælles for dem alle er, at de har massive ar på sjælen i forhold til deres opvækst, og en stor del af dem har helt været overladt til sig selv som børn - fordi mor og far havde travlt med at realisere sig selv på arbejdsmarkedet. 

Da jeg kom på arbejde, valgte jeg at fortælle mine elever om min morgen med min datter, hvorefter jeg spurgte dem: "Hvis I skulle vælge, hvad ville I så have valgt at gøre?". Hver og een meldte klart og tydeligt ud, at børn aldrig må have følelsen af at være blevet efterladt, men at det selvfølgelig er helt fair, at man er sig sit ansvar bevidst som voksen - og dermed også passer sit arbejde - så længe barnet ikke "føler" sig efterladt. 

 

robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

Når Mor ikke engang kan finde ud af at passe på sig selv – hvordan skal jeg så lære at passe godt på mig selv? - refleksioner over egenomsorg

Det er mere reglen end undtagelsen, at de psykisk sårbare unge, som kommer til mig i håb om at opnå mere trivsel, selvværd og mod på at komme i gang med en uddannelse, job eller andet, der for dem måtte være relevant, har voldsomt svært ved at passe godt på sig selv. Og det er der måske en meget god forklaring på.

Arbejdsdagene bliver længere, normeringerne i institutionerne (fra vugge til krukke) skæres ind til benet – begge dele med det resultat, at de voksne omkring børnene er trætte, udkørte og fortravlede. Alting går måske mere op i praktik og ikke så meget det nødvendige nærvær.  Hvad er det egentlig, der betyder noget – at der ikke er støv i krogene, eller at dit barn, din mand eller din demente mor er blevet hørt, set og forstået i dag?

I takt med, at vi hele tiden skal effektivisere og dokumentere, oplever jeg, at kvaliteten forsvinder – og jeg finder det meget problematisk, at man fx på plejehjem for demente kun har tid til det praktiske og derfor helt glemmer, hvor vigtigt det også er, at tage sig tid til samtalen og et glas vand i ny og næ.

Hvis vi som de ansvarsbevidste voksne har alt for travlt med at rydde op og gøre rent, fordi vi oplever, det er den bedste metode til at skabe ro i vores eget kaos oppe i hovedet, alt imens vi pacificerer vores børn med de nyeste spil på Ipad’en– og det står på i længere perioder, så går det alt andet lige ud over vores børns evne til at passe på sig selv – medmindre vi er så selvbevidste, at vi er i stand til at gøre vores børn opmærksomme på den gode grund til, at ”Mor (eller Far) for tiden har voldsomt travlt med at gøre rent”. At hun faktisk på denne måde oplever mere ro i hovedet for efterfølgende at kunne være 100 procent til stede sammen med familien.

 

Tager børn skade af rod og en uklippet hæk?

Jeg er helt sikker på, at der er mange, der vil være uenige med mig her, men jeg vover alligevel at kaste mig ud i refleksioner over, hvor vigtigt det er, at man er i stand til at stoppe op og overveje graden af vigtighed, når man som småbørnsforældre føler, at man står i hus til halsen.

Vi valgte for mange år siden at flytte fra storbyen og ud på Lars Tyndskids marker, hvor der er ro, højt til loftet, plads til høns og en stor have, man kan lave huler i. Vi var unge, og intentionerne var de absolut bedste – huset skulle totalrenoveres, og hækken og plænen skulle være ”kronisk nyklippet”, men så fik vi børn...

Jeg kan stadig blive ramt at dårlig samvittighed (et levn fra min egen opvækst), når jeg som det første efter have passeret byskiltet støder på en ALT for høj hæk og murbrokker, der stensikkert er til stor gene for forbipasserende. Samvittigheden spiller mig også et puds, når jeg endnu engang har overset en vigtig detalje på Intra og derfor ikke har givet mit barn legetøj med på legetøjsdag osv. osv. osv., men jeg kan bare ikke nå det hele.  Indimellem får jeg et flip og beder om hjælp – Farmand kan faktisk ufatteligt mange ting, og han elsker at få ros for alt det, han kan, så indkørslen ser nogenlunde ryddelig ud, så der er styr på informationer fra skolen osv., men jeg nægter at blive den mor, som vægter (hus)facaden højere end tiden sammen med mine børn – alt det, ungerne kan være med til, er de med til, men jeg vil dog mene, det er uforsvarligt at lade en 3-årig klippe hæk.

Hvis orden i kaos er vigtigt for os voksne, så må vi i det omfang, det er muligt, tage vores børn med i de daglige gøremål – ingen børn har endnu taget skade af at hjælpe med opvasken, og det kan ligefrem være sejt at være den, der må gå rundt med støvsugeren – det handler blot om at gøre de daglige gøremål til en leg kombineret med viljen til at give slip på kontrollen, før det er de færreste børn, der ser samtlige støvpartikler på et stuegulv. Jeg har efterhånden opdraget husets gæster til at forstå, at mine børns glæde og muligheden for at skabe gode minder vægter højere end smårod og nullermænd – dog er der altid styr på de hygiejniske forhold!

 

Hvorfor vælger vi at få børn?

Tilbage til sagens kerne – den mulige forklaring på, hvorfor så mange børn og unge har så umådeligt svært ved at drage egenomsorg og derfor har en forøget risiko for at havne i stressreaktioner.

Jeg fik ikke børn for at have to små individer, jeg kunne parkere i sofaen med hver deres Ipad – jeg fik børn, fordi jeg gerne vil lære dem at kende og lære dem nogle forskellige veje til et rigt liv med gode minder og hensigtsmæssige livshåndteringsstrategier. Minder og mestringsstrategier opstår ikke af sig selv – de opstår i mødet med gode rollemodeller. Hvis jeg brugte al min vågne tid i hjemmet på at polere overfladen, så det så pænt ud, hvis vi (måske) fik uventede gæster, så ville jeg først og fremmest gå glip af megen latter og sjove episoder, som vi kan tale om i mange år, herudover ville jeg udvikle kronisk dårlig samvittighed over ikke at have været nærværende overfor mine børn, fordi jeg i mine tanker - måske har været optaget af, alt det jeg gerne ville nå...

Behovet for kalenderstyring er meget individuelt, og jeg giver ikke en hujende fis for skemalagt hyggetid – hygge er noget, der opstår i nuet – alene eller sammen med andre. Men hvis det er så vigtigt med nyvaskede gulve, polerede vinduer, klinisk rene overflader osv., så smid disse i kalenderen og brug resten af tiden på din familie – og dig selv.

Jeg hører ofte mødre fortælle, at de har så svært ved at finde åndehuller, hvor de bare kan få lov til at være sig selv – uden at skulle føle dårlig samvittighed. Dette kan faktisk løses på en meget enkel facon. Hos os har vi tre heller: Når Mor drikker kaffe, når Mor har sin grønne tekop i nærheden (fx når hun mediterer eller er i karbad), og når Mor ligger i hængekøjen, så har Mor brug for alenetid – og det er okay. På denne måde lærer mine børn, at det er okay, at man passer på sig selv i en travl samtid, hvor alting går stærkt, og hvor der er mange hensyn, der skal tages. 

Og husk så lige: Den perfekte Mor/Far findes ikke – vi begår alle fejl. Alt sammen handler i bund og grund om, hvordan vi håndterer de fejl og mangler, vi hver især begår og indeholder – venlighed overfor mig selv smitter af på mine børns muligheder for at udvise venlighed og egenomsorg – ovenfor sig selv og andre.

Kærlig hilsen Lise

robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

At føle sig efterladt

Når jeg tænker på alle de situationer, vores børn i løbet af en ganske almindelig dag potentielt kan opnå følelsen af at være blevet efterladt, får jeg helt ondt i maven. Jeg er med på, hvad mine børns far mener, når han siger: "Børn skal ses og høres - men det skal de voksne også". Jeg er meget optaget af, at mine egne børn lærer at finde på lege uden voksenstyring m.m., og jeg mener, min vigtigste opgave som mor er at lære mine børn at håndtere sig selv, når tingene omkring dem ikke er helt, som de havde ønsket det. Selvberoligelse - at kunne få ro på sig selv, når ked af det heden, uroen osv. melder sin ankomst - og det gør den mange gange i løbet af en dag. Men hvordan kan jeg støtte mine børn i at finde ro i uro, så følelsen af at være blevet efterladt ikke bliver hængende, hvis jeg ikke er der, fordi jeg skal passe mit arbejde, og hvis de fantastisk dygtige pædagoger og lærere heller ikke er der, fordi de også har travlt med at passe deres arbejde? 

Læs mere

© RobusteRollinger.dk | kontakt@robusterollinger.dk | CVR 36865873